Hvad er tantra?

Som nævnt på forsiden er der forskellige opfattelser af hvad ordet tantra dækker over. Den nok mest udbredte i vores del af verden er også den mest indskrænkede. Blandt dem som kun har hørt om tantra, men ikke selv har vovet sig ud i at prøve noget af i praksis, florerer der nogle forsimplede fordomme. For eksempel at tantra er helkropsmassage med happy ending. Eller noget med stearinlys, røgelse, eye gazing og langsom sensuel berøring. Eller sex i timevis, men uden udløsning.

Her vil jeg gerne prøve at give et mere nuanceret billede af hvad ‘tantra’ dækker over. Det er nemlig ikke nødvendigvis det samme som tantramassage, selvom mange bruger betegnelserne synonymt.

Neotantra

I ‘miljøet’ – dvs. den befolkningsgruppe der faktisk deltager, hyppigt eller lejlighedsvis, i noget de enes om at kalde tantra – tales der ofte om hvid, rød eller sort tantra som en slags skala for meget vægt der lægges på det seksuelle aspekt. I varierende grad lægges der også vægt på personlig udvikling hvor sensualitet (f.eks. i form af tantramassage), åndedræt, følelser, kontaktøvelser og selvrefleksion indgår i en ‘værktøjskasse’ af metoder til bevidstgørelse af bl.a. egne reaktionsmønstre og grænser, foruden mere subtile lag af bevidstheden. Målet er ekspansion – at blive mere rummelig, mere bevidst, mere fri, mere til stede, mere ekstatisk. Disse former for tantra kaldes også under ét for neotantra (ny tantra). Det jeg tilbyder i Loving Hands, falder primært i denne kategori. Mere om det lidt senere.

Klassisk tantra

Når der er noget man kalder ny tantra, er der selvfølgelig også noget der hedder klassisk tantra, men i og med at denne tantra er den oprindelige, bliver også den slet og ret kaldt ‘tantra’ af dem der beskæftiger sig med den, enten teoretisk eller som praksis.

Hvis neotantra er som en større provinsby med forskellige bydele med hver deres særpræg og subkulturer, så er klassisk tantra som et helt kontinent hvor alle veje fører til ‘Rom’, dvs. til fuldkommen spirituel opvågnen; til erkendelse af bevidsthedens sande natur; bortfald af alle illusioner og fejlagtige opfattelser – heriblandt illusionen om af være en søgende, der følger en vej henimod et mål. Det lyder sikkert syret hvis man endnu ikke bevidst har begivet sig ud på den vej, men det er altså hvad tantra dybest set handler om. ‘Vejene til Rom’ består af et væld af forskellige teknikker/metoder som dels er beskrevet i gamle tekster, dels overleveret fra guru til discipel gennem århundreder.

Tantra opstod i Indien for rundt regnet 1500 år siden og har med tiden bredt sig i regionen og forgrenet sig i forskellige traditioner (lineages), dog med en del overlap og fællestræk. Før tantraens fremkomst var indisk spiritualitet hovedsageligt baseret på en præstestands formidling af vedisk filosofi. Præster – kaldet ‘brahminer’ – havde så at sige monopol på at ‘udlægge teksten’ for folket, lidt ligesom f.eks. den institutionaliserede kristendom formidles af folkekirken. Brahminerne forestod de ritualer der skulle sikre gudernes gunst, f,eks. ildofringer (yajna’er). Vedaerne (veda / वेदः – sanskrit for ‘viden’) er en omfattende samling religiøse tekster af ældgammel indisk oprindelse (op til 1500 år f.v.t.) som menes først at være nedfældet efter århundreders mundtlig overlevering. De udgør den ældste litteratur på sanskrit og er også de ældste skrifter inden for hinduismen.

Tantra bygger i mange henseender oven på den vediske tradition og har videreført mange af dens ritualer og andre komponenter såsom brug af mantraer. Men i modsætning til den vediske tradition hvor autoriteten lå hos brahminerne, lægger tantra vægt på den enkeltes direkte erkendelse og ansvar for egen udvikling. Derfor – og fordi visse grene af tantra indkorporerede tabubelagte praksisser som indtagelse af alkohol, kød og kropsvæsker, meditation på ‘urene’ steder (ligbrændingspladser) samt seksuelle ritualer – havde tantra et blakket ry blandt traditionalisterne og var i vid udstrækning en hemmelig modbevægelse som man skulle indvies i af en lærer, ligesom de tantriske tekster ofte var skrevet i et poetisk kodesprog hvis egentlige betydning kun kunne afkodes af de indviede.

Det fører for vidt her at skitsere hovedlinjerne i den klassiske tantra – de forskellige traditioner og deres fællestræk og særkender. Der findes et væld af bøger og online kilder man kan dykke ned i, hvis man er videlysten. Du kan finde nogle henvisninger ved at åbne afsnittet herunder.

Baggrundslæsning om klassisk tantra (klik for at læse)

Der er masser af ressourcer online. Wikipedia er et oplagt kaninhul at falde ned i. Opslaget om tantra er omfattende og vidt forgrenet. Vil du gå endnu grundigere til værks, kan du begynde med opslaget om vedaerne. Og en af de vel nok største nulevende kapaciteter inden for klassisk tantra er Christopher Wallis. På hans hjemmeside finder du bl.a. et væld af artikler om specifikke dele af den klassisk tantriske litteratur.

Der findes også en række bogklassikere om emnet. En moderne en af slagsen er Tantra Illuminated af ovennævnte Christopher Wallis. Af ældre udgivelser kan nævnes The Serpent power m.fl. af Sir John Woodroffe (også kendt under pseudonymet Arthur Avalon).

Betydningen af sex i klassisk tantra (klik for at læse)

Alt i klassisk tantra handler om at transcendere alle dualiteter og nå til en direkte erkendelse af den højeste, nonduale bevidsthed. Således også sex. Det betyder at sex i klassisk tantra – for så vidt som at det overhovedet skal forstås bogstaveligt – praktiseres rituelt som en åndelig disciplin. Nydelse er ikke et mål, men et middel, en kropsliggjort forening af Shiva og Shakti – noget guddommeligt. Det kræver langvarig og dedikeret træning og forberedelse under vejledning af en mester at udføre ritualet succesfuldt og opnå den aktivering af kundalinienergi og højere bevidsthed som er målet. Den tantriske seksuelle forening benævnes på sanskrit ‘Maithuna’ og er en del af en praksis kaldet panchamakara – sanskrit for “Fem M’er”. De fem m’er er: Madya (alkohol), Mamsa (kød), Matsya (fisk), Mudra (korn) og Maithuna (seksuel forening). Denne praksis blev i den ortodokse vediske hinduisme anset for uren, men tantra søger netop at transcendere modsætninger som ren/uren og anser nydelse og begær som veje til højere indsigt. Ikke gennem hedonistisk dyrkelse, men gennem en forfinet bevidst praksis. I bogen Tantra – The Yoga of Sex af Omar V. Garrison, 1964 (som nok ikke er en klassiker, men som jeg tilfældigvis ligger inde med) bruges 18 sider på ret detaljeret at beskrive panchamakara (i bogen kaldet panchatattva) som en lang sekvens af forberedende øvelser der leder frem til Maithuna. Selve den fysiske forening er uden fysisk bevægelse, men fokuserer på den energiudveksling og -cirkulation der er formålet med den.

De fleste grene af tantra har forladt den fysiske praksis i panchamakara og omtolker den metaforisk som en indre praksis baseret på åndedrætsteknikker, visualisering og meditation. Derved bliver den mindre kontroversiel, og de hedonistiske faldgruber elimineres. Men målet er det samme.

Generelt om tantramassage

Det man kalder ‘tantramassage’, hører til i kategorien neotantra. Det synes ikke i udpræget grad at have rødder i klassisk tantra i den forstand at tantramassage som sådan var en dokumenteret praksis for 500 år siden. Det hævdes dog at varianten Kashmiri tantramassage udpringer af den gren af klassisk tantra som betegnes Kashmir Shaivism (eller non-dual Shaiva Tantra). Kashmiri tantramassage er et smukt og dybtgående ritual, men jeg har ikke set dokumentation for at den rent faktisk kan forbindes med Kashmir Shaivism. Mig bekendt er den blevet udbredt i Vesten af Daniel Odier som selv siger han er blevet indviet i den af en kvindelig indisk mester tilbage i eller omkring 1975 i Kashmir.

Dog kan man med rimelighed sige at i hvert fald nogle former for tantramassage indkorporerer elementer fra klassisk tantra ved f.eks. at arbejde med kroppens energibaner og -knudepunkter (nadier/meridianer, chakraer, marma-/triggerpunkter, aura) og bruge styret åndedræt og visualisering til bevæge energi rundt i kroppen. Andre former er knap så tekniske, men mere intuitive og frit flydende med vægten lagt på opmærksomt nærvær med de impulser og følelser der opstår undervejs. Generelt gives der opmærksomhed og berøring ligeligt til alle dele af kroppen, inklusive kønsdelene (hvis det ønskes) som jo ellers er no-go i nærmest alle andre typer massage. Det åbner en oplagt mulighed for at lægge større eller mindre vægt på vækkelse af den seksuelle energi, omend den sagtens kan vækkes også uden intimberøring. Fælles for alle former er at det sanselige og nydelsesfulde aspekt spiller en central rolle, men det kan sagtens gå i en anden retning end den erotiske – for eksempel er der et stort potentiale for healing (f.eks. af kropsskam, mindreværd, eftervirkninger af overgreb osv.).

Tantra hos Loving Hands

Som nævnt falder det jeg tilbyder, i kategorien neotantra. Af respekt for den klassiske tantra tøver jeg sommetider med at kalde det tantramassage, men det er jo det det er, set i lyset af ovenstående beskrivelser. Jeg har forsøgt at indfange essensen af det i undertitlen på hjemmesiden: “nærvær • berøring • sanselighed”.

‘Berøring’ og ‘sanselighed’ taler vist for sig selv, men ‘nærvær’ betyder nok noget forskelligt for forskellige mennesker – ligesom ‘tantra’ gør. For mig er det en bevidsthedsmæssig kvalitet. En uhåndgribelig men mærkbar dybde i samværet som markant adskiller sig fra den mere overfladiske og rastløse dagsbevidsthed som jeg faktisk vil anse for at udgøre en barriere mellem mennesker. Væren er den rene tilstand af at være til, bagom tanker eller følelser – ren bevidsthed; den klassiske tantras metaforiske ‘Rom’ (eller i hvert fald en forstad dertil). Nærhed henviser til at vi kommer tæt på hinanden, både fysisk, energi-, følelses- og bevidsthedsmæssigt. Efter min opfattelse er nærvær den vigtigste kvalitet i tantramassage – og i snart sagt alle andre måder at relatere på, ikke mindst i terapeutiske sammenhænge.

Nærvær er i høj grad det der ‘holder rummet’ og gør mødet trygt at være i. Sammen med den sanselige fysiske berøring hjælper det med at ‘åbne’ kroppen og energisystemet og regulere nervesystemet. Når nervesystemet registrerer at situationen er tryg, kan energien (herunder evt. den erotiske energi) flyde mere frit, så den så at sige skyller uforløste fysiske eller psykiske spændinger helt eller delvist ud af systemet – eller åbenbarer tilstande af salighed som man måske ikke ellers er i kontakt med.

Hvordan massagen kan se ud i praksis, kan du læse mere om på siden Sessioner.